Vild video: Her skubbes ældre mand i jorden

To betjente er suspenderet efter episoden.

Udgivet Opdateret

Protesterne i kølvandet på den brutale anholdelse, der i sidste uge tilsyneladende kostede den 46-årige sorte mand George Floyd livet i Minneapolis, er tilsyneladende ingenlunde stilnet af.

Sagen har udløst udbredte demonstrationer i mange amerikanske byer, hvor folk er gået på gaden i protest mod racisme og politivold. Mange steder har demonstrationerne udviklet sig til uroligheder og voldelige sammenstød, og i 32 stater er Nationalgarden udkommanderet.

Torsdag har der blandt andet været protester i hovedstaden i staten New York, Buffalo. Det skriver ABC News.

Voldsom video

Her viser en voldsom video en 75-årig mand, der bliver skubbet i jorden af betjente fra politiet i Buffalo.

Se billeder fra den voldsomme video nederst i artiklen. Her kan du også se selv videoen (Advarsel: Voldsom).

På baggrund af videoen har politiet åbnet en sag, og to betjente er foreløbig suspenderet.

I videoen ser man den tilskadekomne ligge fladt på jorden, mens han bløder fra sit øre. Samtidig råber flere demonstranter på hjælp, mens adskillige politibetjente går videre.

I første omgang lød det fra politiet i Buffalo, at manden “snublede og faldt”, men på baggrund af videoen har man altså nu åbnet en sag.

Manden er nu i stabil, men kritisk tilstand på et sygehus i Buffalo.

Mærket borgmester

Den voldsomme hændelse har også fået byens borgmester, Byron W. Brown, til at tage bladet fra munden:

– Jeg var dybt mærket af videoen, og det var politichef Byron Lockwood også, siger Byron W. Brown blandt andet og fortsætter:

– Han iværksatte øjeblikkeligt en efterforskning, og to betjente er sendt hjem uden løn. Efter flere dages fredelige protester og mange møder mellem jeg selv, politiets ledelse og folk fra lokalområdet er det bedrøvende, hvad der skete i aften, siger borgmesteren.

Foto: WBFO/via REUTERS
Foto: WBFO/via REUTERS
Foto: WBFO/via REUTERS
Foto: WBFO/via REUTERS
Foto: WBFO/via REUTERS
Foto: WBFO/via REUTERS
Foto: WBFO/via REUTERS
Foto: WBFO/via REUTERS
Powered by Labrador CMS