Wozniacki taber til top-10-spiller

I en opvisningskamp i Mexico City tabte Caroline Wozniacki i to sæt til grækeren Maria Sakkari

Udgivet Opdateret

Caroline Wozniacki

  • Har ikke spillet officielt siden US Open
  • Spillede opvisningskamp i Mexico City
  • Træner frem mod 2024-sæsonen
  • Genoptog karrieren i sommer efter pause siden 2020

På det officielle plan har Caroline Wozniacki ikke været i aktion siden US Open i begyndelsen af september, men alligevel holder hun kampformen ved lige op til den kommende sæson.

Natten til torsdag dansk tid spillede hun således en opvisningskamp på en stor arena i Mexico City.

Her mødte hun verdensranglistens nummer ni, græske Maria Sakkari, der viste sig en tand bedre på dagen.

Sakkari, der i 2022 var verdens tredjebedste, sejrede med cifrene 6-3, 6-4.

Indleder i Auckland

Wozniacki træner frem mod 2024-sæsonen, som hun indleder med sin deltagelse i WTA-turneringen i Auckland i New Zealand i årets første uge.

Derefter gælder det sæsonens første store begivenhed, grand slam-turneringen Australian Open, der begynder 14. januar i Melbourne.

Genoptog karrieren

Wozniacki genoptog i sommer sin karriere efter at have holdt pause siden januar 2020.

Den 33-årige dansker imponerede i sit grand slam-comeback i US Open, da hvor hun vandt tre kampe, inden hun i ottendedelsfinalen tabte en tæt kamp mod turneringens senere vinder, amerikaneren Coco Gauff.

Caroline Wozniacki tabte i to sæt til Maria Sakkari.
Powered by Labrador CMS