Panik i New York

I et forsøg på at accelerere vaccinationsindsatsen mod polio har New Yorks guvernør erklæret en nødsituation

Udgivet Opdateret

New Yorks guvernør, Kathy Hochul, har fredag erklæret en nødsituation i et forsøg at accelerere indsatsen for at vaccinere delstatens indbyggere mod polio.

Det sker, efter at der er fundet poliovirus i spildevandsprøver i fire områder af delstaten.

I juli blev det første tilfælde af polio i et årti i USA fundet hos en voksen i Rockland i New York ifølge delstatens sundhedsdepartement.

- Når det kommer til polio, kan vi simpelthen ikke tage chancen, siger delstatens sundhedskommissær, Mary Basset, i en udtalelse.

- Hvis du eller dit barn er uvaccineret eller ikke er up to date med vaccinationer, er der en ægte risiko for lammende sygdom.

Uopretteligt

Polio kan forårsage uoprettelige lammelser i nogle tilfælde, men sygdommen kan forhindres med vaccination. Vaccinen mod polio blev tilgængelig i 1955.

Det er i spildevandsprøver som dem på billedet, der er fra New York i august i år, at der er fundet polio.
Det er i spildevandsprøver som dem på billedet, der er fra New York i august i år, at der er fundet polio.

Der er ingen kendt kur for polio, men tre injektioner af vaccinen mod virusset giver næsten 100 procent immunitet mod det.

Virusset er en trussel mod personer i alle aldre, men det påvirker primært børn, der er tre år eller yngre.

Bliv vaccineret

New Yorks myndigheder opfordrer voksne og børn, der er helt ned til to måneder gamle, til at blive vaccineret mod polio. Desuden opfordres de, der allerede er vaccineret, til at få en booster, der vil vare resten af deres liv.

Powered by Labrador CMS