To dræbte: Svensk politi har sat gang i en menneskejagt

Svensk politi har natten til mandag gang i en menneskejagt, efter at to personer er fundet døde i en bil

Svensk politi fik en anmeldelse om skyderi klokken 00.20 i Stockholm-forstaden Järfälla og fandt senere to personer døde i en bil. (Arkivfoto).
Offentliggjort Sidst opdateret

To dræbte fundet i bil i Järfälla

To personer blev natten til mandag fundet skuddræbt i en bil i Stockholm-forstaden Järfälla.

Svensk politi har indledt en drabsefterforskning og søger efter en eller to gerningspersoner.

Politiet er tilbageholdne med oplysninger og har endnu ikke anholdt nogen.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

To personer er natten til mandag fundet dræbt af skud i en bil i Stockholm-forstaden Järfälla.

Det oplyser svensk politi til det svenske nyhedsbureau TT.

- Vi modtog en anmeldelse om skyderi klokken 00.20 og kunne hurtigt konstatere, at en grov forbrydelse havde fundet sted, siger Rebecca Landberg, der er pressetalsperson for politiet i Stockholm.

- To personer er blevet fundet skudt i et køretøj, siger hun videre.

Svensk politi har indledt en drabsefterforskning og har afspærret området, hvor de to dræbte er fundet.

Det fremgår ikke yderligere oplysninger omkring de dræbtes køn eller alder.

Søger med hunde

Pressetalsperson Rebecca Landberg sagde klokken 02.00, at politiet søgte efter en eller to gerningspersoner. Klokken 03.30 er politiet forsat i gang med eftersøgningen.

- Ingen er anholdt, og vi søger stadig med hunde og foretager andre efterforskningsskridt.

- Vi gennemgår overvågningskameraer, vidneforklaringer og undersøger, om taxaselskaber har haft kørsel i nærheden. Vi kortlægger også tidsmæssigt bevægelsesmønstret før skyderiet, siger Rebecca Landberg.

Politiet er ifølge TT tilbageholdne med at dele oplysninger om sagen. Det er derfor uvist, om politiet har en formodning om et motiv for drabene.

Järfälla-kommune ligger omkring 20 kilometer nord for den svenske hovedstad.

Powered by Labrador CMS