Tour de France-stjerne død

Han var angiveligt syg gennem længere tid

Udgivet Opdateret

Den belgiske cykelrytter Herman Van Springel, der tabte Tour de France i 1968 på enkeltstarten på den aller sidste løbsdag, er død efter længere sygdom.

Herman Van Springel blev 79 år gammel.

Tour de France-arrangørerne bekræfter dødsfaldet.

Ud over at være blevet kendt som en ærgerlig 2'er i Tour de France vil Herman Van Springel også blive husket for at have vundet marathonklassikeren Bordeaux-Paris hele syv gange.

Tæt på sejr

I 1968 gik Herman Van Springel ind i den afsluttende Tour-tidskørsel med en 16-sekunders føring over Jan Janssen.

Men på den aller sidste kilometer blev han overhalet af Jan Janssen, der dermed stjal hans gule førertrøje.

Herman Van Springel har også en andenplads i Giro d'Italia samt en tredjeplads i den spanske Vuelta på sit CV.

Herman Van Springel, der her ses til højre, lykønsker Tour de France-vinderen i 1968, Jan Janssen. Janssen vandt med 38 sekunder over Herman Van Springel og snuppede førertrøjen på den aller sidste tidskørsel.

Powered by Labrador CMS