Viaplay erkender kæmpe brøler

Det eksplosive drama er tilbage, når 'Paradise Hotel' snart vender tager hul på endnu en sæson

Udgivet Opdateret

Man skal ikke pille ved et velkendt koncept.

Det har Viaplay Group måttet sande efter moderniseringen af realityprogrammet "Paradise Hotel", som sidste år ændrede titel til slet og ret "Paradise" og havde et større fokus på positive værdier og adfærd frem for intriger og tvister.

Men nu er "Paradise Hotel" tilbage, som man kender programmet.

Det annoncerer Viaplay Group i en pressemeddelelse.

Vi dummede os

- Vi forsøgte noget nyt og tog en chance med "Paradise", og vi dummede os, lyder det fra programdirektør Kenneth Kristensen.

- Vi er enormt heldige og taknemmelige for, at vi har så dedikeret en seer- og fanbase, som har været gode til at dele feedback med os undervejs. Vi har lyttet til det hele, og vi glæder os til at byde Rikke velkommen tilbage og ikke mindst at invitere seerne inden for på "Paradise Hotel" med alt, hvad det indebærer af fest, flirt, intriger og kærlighed.

Viaplay Group har hentet Rikke Gøransson (tv.) tilbage som vært, og hun skal nu styre slagets gang sammen med Olivia Salo.

Rikke Gøransson er tilbage

Viaplay Group har nemlig hentet Rikke Gøransson tilbage som vært på programmet. Hun stoppede ellers sidste år efter 15 år i front for "Paradise Hotel". 

Hun blev erstattet af tv-personlighederne Emil Olsen og Olivia Salo. Olivia Salo fortsætter som vært, men nu sammen med Rikke Gøransson.

Alt ved det gode gamle

Den nye sæson rummer svigt, chok, manipulation, taktik, venskab, fjendskab - og kærlighed, nøjagtigt som man kender konceptet. Dermed er "Paradise" skrinlagt.

- Der er mange ting, man kan ændre på, men helt tydeligt ikke et format som "Paradise Hotel", siger programdirektør Kenneth Kristensen han i pressemeddelelsen.

"Paradise Hotel" har premiere den 31. oktober på TV3 og på streamingtjenesten Viaplay.

Powered by Labrador CMS