DMI advarer: Bliver voldsomt

Nu er det sikkert - voldsomt vejr rammer Danmark lørdag

Udgivet Opdateret

Lørdag formiddag kort før klokken 11 forstærker DMI advarslen mod skybrud.

Status er nu, at kraftig regn og skybrud har kurs direkte mod Danmark

Det er en koldfront over Nordsøen, der er på vej mod Danmark og ventes at "gå i land" fra sidst på eftermiddagen, skriver DMI.

Op til 35 mm

På sin vej frem mod Danmark forstærkes fronten og der er nu udsendt varsel om kraftig regn og/eller skybrud for hele landet undtagen Bornholm, der fortsat kun er i risiko for skybrud. 

De steder, hvor der kommer mest regn, ventes i omegnen af 25-35 mm inden for få timer og nogle steder kan der falde mere end 15 mm på blot 30 minutter, hvormed kriteriet for skybrud er opfyldt!

EKSTREMT VEJR - DET KAN DU SELV GØRE

Er du ude at køre, bør du

  • Køre forsigtigt og efter forholdende. Forsøg ikke at køre igennem større vandmængder. Store mængder vand kan samles meget pludseligt i viadukter og andre lavtliggende steder.
  • Tage hensyn til din medbilister. Strømsvigt kan sætte trafikreguleringen ud af drift.
  • Parkere bilen et sikkert sted, hvor der ikke samles store vandmængder.
  • Skybrud kan betyde fare for oversvømmelse af lavtliggende områder. Det kan være forbundet med fare at færdes ude. Kloakdæksler kan blive presset op af vandet, så du kan risikere at træde ned i de åbne kloakker, og skoldhed damp kan stige op fra de underjordiske varmeanlæg.
  • Skybrud kan også betyde, at både jernbane og vejnet sættes under vand, så trafikken må indstilles. Både strøm- og teleområdet kan blive ramt af forstyrrelser.
  • Der kan være sygdomsrisici for personer, som har været eksponeret for sammenblandet regnvand og kloakvand. Kloakvand kan indeholde sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Desuden kan bakterieinfektionen leptospirose bl.a. overføres til vand, når druknede rotter skylles rundt og ud af spildevandsrør.
  • Skybrud kan også medføre alvorlige skader på din ejendom.

Forebyg oversvømmelser

  • Tjek, at udendørs afløbsriste, tagrender og tagnedløb ikke er tilstoppede.
  • Luk vinduer og døre. Vær særlig påpasselig med tagvinduer.
  • Fjern tæpper, og klods dine ting op, så godt som det lader sig gøre.
  • Sørg for at have kraftig afdækningsplast og sandsække ved hånden, så du kan dække gulvafløb og toilet, hvis det bliver nødvendigt. Din kommune vil tit informere om, hvor du kan afhente sandsække.
  • Overvej i god tid, om du skal gøre noget særligt for at sikre dine afløb, så vandet ikke kan presses den vej op i din bolig.
  • Er skaden sket, så brug gummistøvler eller waders og gummihandsker, når du er i vandet, for det kan indeholde sundhedsskadeligt spildevand fra kloakken.
  • Skybrud kan få vandet til at stige overraskende hurtigt, hvis du opholder sig et udsat sted. Følg derfor myndighedernes anvisninger, hvis det bliver nødvendigt at evakuere et område. Kraftige regnbyger følges undertiden af lyn og torden.

Når du ser lyn og hører torden

  • Søg ikke ly under træer, specielt ikke et enkeltstående træ, heller ikke i et telt under et træ.
  • Prøv at undgå tårne, åbne pladser, sejlbåde og høje bjerge.
  • Lad være med at røre større elektrisk ledende genstande, f.eks. hegn, rækværk, vandhaner, varmeapparater eller apparater forbundet til el- og telefonnet.
  • Det er sikkert at befinde sig i en bil med lukkede døre, vinduer og soltag. Lynet undslipper via hjulene, selvom dækkene er dårlige ledere.
  • Lad være med at tro, at cykling er ufarligt. Fejlagtigt tror mange, at dækkenes isolerende evne beskytter.
  • I en båd med mast er der risiko for lynnedslag i masten. Hvis du bliver fanget på søen af et tordenvejr, er det altid en god regel at søge så langt væk fra masten som muligt, f.eks. bagerst i cockpittet eller i kahytten og lade være med at røre elektrisk ledende genstande – heller ikke fiskestangen.
  • Undgå badning.
  • Bliver du fanget i det fri af et tordenvejr, kan du sætte dig ned eller gå på hug med samlede fødder, helst et sted der ligger lavere end det omgivende terræn. I denne stilling rager du ikke så højt op, og du rører kun jorden ét sted.
Kilde: DMI

Newsbreak.dk følger vejrsituationen dagen igennem.

Det rammer hele landet, og det bliver - sine steder - voldsomt.
Det rammer hele landet, og det bliver - sine steder - voldsomt.


Kun Bornholm går - indtil videre - fri af værste.
Kun Bornholm går - indtil videre - fri af værste.
Powered by Labrador CMS