Finder livløs mand

Politiet formoder, at det er en 66-årig mand, der lørdag aften blev fundet livløs ved Limfjordsbroen

Udgivet Opdateret

En mand blev lørdag aften fundet druknet i Limfjorden ved Limfjordsbroen mellem Aalborg og Nørre Sundby.

Det oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.

Der formodes at være tale om en 66-årig mand fra Læsø, fortæller vagtchef René Kortegaard.

De foreløbige undersøgelser tyder på, at han er død ved en ulykke.

De nærmere omstændigheder kender politiet dog ikke.

Skal identificeres søndag

Liget skal endeligt identificeres søndag.

Det sker ved hjælp af den pågældende mands pårørende, som altså er underrettet om ulykken.

Når en afdød bliver fundet, og hvis politiet har en formodning om, hvem personen er, men ikke umiddelbart kan fastslå identiteten med sikkerhed, er det almindelig praksis, at pårørende hjælper med at be- eller afkræfte identiteten.

Anmeldelsen om, at en livløs person var fundet i Limfjorden, blev modtaget hos politiet lørdag klokken 20.44.

NORDJYLLANDS POLITI

Nordjyllands Politi dækker Frederikshavn, Læsø, Hjørring, Brønderslev, Aalborg, Jammerbugt, Vesthimmerlands, Mariagerfjord og Rebild kommuner.

Politikredsen beskæftiger cirka 850 medarbejdere – politifolk, jurister og administrativt ansatte – som døgnet rundt arbejder for, at Nordjylland skal være et sikkert og trygt sted at virke, bo og færdes.

Der bor godt 526.000 personer i alt i de nævnte kommuner (befolkningstal er pr. 1. kvartal 2020 og hentet hos Danmarks Statistik den 1. marts 2021).

Politistationer:

Nordjyllands Politi har også en landbetjent på Læsø og en afdeling ved Aalborg Lufthavn.

Kilde: Nordjyllands Politi
Powered by Labrador CMS