Knaldet med kæmpe promille

Både bil og kørekort er røget

Udgivet Opdateret

Det lykkedes betjente fredag aften at stoppe en bilist, som kørte med en kæmpe promille på Oremosevej i Sindal i Nordjylland.

- Promillen var på 2,82 og 2,7, beretter vagtchefen i en pressemeddelelse.

Kørte usikkert

Dramaet tog sin begyndelse, da en borger bemærkede en bil, som kørte yderst usikkert. En patruljevogn rykkede omgående ud og fik kontakt med den slingrende bil.

Bilisten slingrede afsted. Dette foto er alene illustrativt og er ikke optaget i forbindelse med denne artikel.
Bilisten slingrede afsted. Dette foto er alene illustrativt og er ikke optaget i forbindelse med denne artikel.

- Grundet den alt for høje promille blev bilen konfiskeret af politiet, og manden blev sigtet og anholdt for spirituskørsel, oplyser vagtchefen.

Sådan gør de

Politiet beslaglægger typisk bilen ved promiller på over 2,0 eller hvis føreren to gange inden for tre år har kørt med en promille på over 1,2.

Powered by Labrador CMS