Advarsel: Denne stikdåse kan koste dig livet
Stikdåserne er livsfarlige. Du kan risikere at få 230 V gennem dig og det kan derfor koste dig livet.
Harald Nyborg tilbagekalder to typer stikdåser.
Der er tale om stikdåser med jord, men uden kabel, skriver Harald Nyborg på deres hjemmeside.
De er købt i både hvid og grå.
Sikkerhedsstyrelsen anbefaler, at man stopper øjeblikkeligt med at bruge disse stikdåser:
– Hvis du har købt denne stikdåse i Harald Nyborg, skal du stoppe med at benytte denne samt returnere dit produkt til din nærmeste Harald Nyborg-butik. Grunden er, at jordklemmen i produktet kan sidde løst, og dermed kan der opstå risiko for kortslutning og elektrisk stød, skriver Sikkerhedsstyrelsen.
Sådan genkender du stikdåserne
De to typer stikdåser har bestillingsnummeret 7045 og 7722.
For 7045 står der 540124 i bunden og for 7045 står der 540126.
Stikdåserne er solgt i 2016 og 2017.
Har du købt nogle af disse stikdåser, skal du returnere dem til Harald Nyborg.
Du kan i galleriet øverst i artiklen se, hvordan stikdåserne ser ud.