Færdig som sygeplejerske: Tog billede af bedøvet tissemand
27-årig sygeplejerske fotograferede en bedøvet mands ædlere dele - nu må hun aflevere sin sygeplejerske-licens
Om det var fordi den var specielt stor, lille, skæv, tyk eller tynd er uvist, men den tidligere sygeplejerske Kristen Johnson fra Fulton i USA er nu helt færdig med at passe patienter.
Hunhar nemlig fået inddraget sin licens som sygeplejerske efter hun i maj måned 2015 med sin mobiltelefon tog billeder af en bedøvet patients tissemand. Det skriver AP ifølge eb.dk.
I maj måned sidste år blev hun anholdt og sigtet af politiet – en sigtelse, der nu har fået en faglig konsekvens for den 27-årige kvinde, der må lægge sin hvide kittel.
Har erkendt
Kristen Johnson har erkendt forholdet, ligesom hun også har erkendt at have videofilmet en patiens numse. Både sagen om tissemanden og sagen om numsen er foregået på Upstate University Hospital i New York.
Kristen Johnson erkender at have optrådt upassende og har ikke protesteret mod inddragelsen af sygepleje-licensen.