Gravide mindre bekymrede for kromosom-fejl

Når gravide ved screening for kromosom-fejl får besked om, at der er en forhøjet risiko, er der mindre bekymring end forventet

93 procent af alle danske gravide vælger at blive screenet for Downs syndrom og andre kromosomfejl hos fosteret. Det sker ved den såkaldte ’nakkefoldsskanning’ i 10.-12. graviditetsuge. Omkring 5 procent svarende til 3000 gravide får et resultat, der viser, at fosteret har en forhøjet risiko for Downs syndrom eller andre kromosomafvigelser.

Langt de fleste gravide kvinder med forhøjet screeningsresultat, vælger at få lavet en moderkageprøve, der definitivt kan af- eller bekræfte mistanken om kromosomfejl. Tidligere forskning har peget på, at de gravide muligvis bliver mere bekymrede og sætter graviditeten på “stand-by” og opfatter fostret som sygt, ind til det modsatte er bevist.

Nu har Stina Lou, ph.d.-studerende i antropologi undersøgt sagen:

– De gravide, som jeg har interviewet, beretter om stor glæde ved at have set fosteret til ultralyds-undersøgelsen og de udtrykker tilknytning og kærlighed til det lille liv, de har i maven. Mens de venter på de endelige resultater, gør de meget ud af at holde håbet oppe og tro på det bedste. Og her betyder det rigtig meget, at de har en god kommunikation med personalet.

Der rejses jævnligt tvivl om, hvorvidt disse ’falske’ screeningsresultater påvirker de gravide i den efterfølgende graviditet, men den nye forskning viser, at de gravide ganske vist bliver meget bekymrede, men også at denne bekymring forsvinder, hvis nye prøver afkræfter mistanken.

– God og positiv kommunikation samt hurtig svartid betyder, at de gravide let vender tilbage til en normal graviditet. Flere af de gravide kvinder og par omtaler det forhøjede screenings-resultat og de efterfølgende undersøgelser som et ’bump’ på vejen eller en ’omvej’, men ingen af deltagerne fortryder, at de har deltaget i screening og alle forventer at tage imod screenings-tilbuddet i nye graviditeter, fortæller Stina Lou.

Stina Lou har observeret mere end 400 nakkefolds-scanninger på Aarhus Universitetshospital og fulgt kommunikationen mellem sundheds-personalet og de vordende forældre, som har fået svar om forhøjet risiko.

– De bliver rigtigt, rigtigt bekymrede, men er generelt meget tilfredse med den måde personalet hjælper dem med at håndtere situationen, siger Stina Lou og fortæller, at ph.d.-studiet også beskriver og dokumenterer, hvordan personalet forsøger at møde parrene på deres præmisser og understøtte et personligt og informeret valg.