Kræften spredte sig – nu er han død

Kjeld Wennick blev 76 år gammel.

Kjeld Wennick døde søndag af kræft. Arkivfoto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den danske musiker, tidligere tv-dommer og pladeselskabsejer, Kjeld Wennick, er død af kræft 76 år gammel.

Det bekræfter hans søn Svend samt hans datter Sharon over for B.T.

Kjeld Wennick sov ind søndag aften omgivet af sine børn og børnebørn efter længere tids sygdom.

Hans søn siger til avisen:

“Han var et meget givende og elsket menneske. Der var ikke et eneste øjeblik i hans sidste tid, hvor han ikke stadig tænkte på alle os andre”.

Kendt duo

I 1950’erne var Kjeld Wennick en del af den kendte duo “Jan og Kjeld”, der blandt andet hittede med “Bajna Boy”.

Senevar i 1970’erne var han manager for gruppen “Laid Back”.

I 1983 stiftede han pladeselskabet Mega Records, der havde Erann DD og Ace of Base i stalden.

Det er også blevet til tv-optrædener – blandt andet som dommer i TV3’s “Idols” samt i DR-TVs Showtime.

Nyrekræft

For tre år siden fik Kjeld Wennick konstateret nyrekræft, som senere spredte sig til knoglerne.

Kjeld Wennicks hustru, Tammy Wennick, døde i april sidste 2019 – ligeledes af kræft.

Kjeld Wennick døde søndag af kræft. Arkivfoto: Scanpix.
Kjeld Wennick døde søndag af kræft. Arkivfoto: Scanpix.
Den danske banjoduo Jan og Kjeld der var populære i 1950’erne stoppede med at optræde i 1963. Foto: Scanpix.
Den danske banjoduo Jan og Kjeld der var populære i 1950’erne stoppede med at optræde i 1963. Foto: Scanpix.
Dommerpanelet til TV3-programmet Idols. Fra venstre, Thomas Blachman, Henriette Blix, Kjeld Wennick. Foto: Scanpix.
Dommerpanelet til TV3-programmet Idols. Fra venstre, Thomas Blachman, Henriette Blix, Kjeld Wennick. Foto: Scanpix.
Powered by Labrador CMS