Ny varmerekord
Ifølge DMI har søndag overgået fredag og er nu årets varmeste dag. Det skriver DMI på Twitter.
DMI skriver søndag aften, at søndag er registreret som årets hidtil varmeste dag.
På Twitter fortæller instituttet, at der er målt 32,4 grader i Københavns- og Frederiksberg Kommune samt at der er målt hedebølge i 73 procent af landet.
I 98 procent af landet er der konstateret varmebølge.
– Varme- og hedebølgen dækker over 50 procent af Danmark og er hermed landsdækkende, skriver DMI.
En hedebølge er, når temperaturen kommer over 28 grader tre dage i stræk.
Allerede torsdag advarede DMI om, at det kunne blive endog meget varmt i weekenden.
Lørdag blev der målt 31,8 grader i Tønder- og Aabenraa Kommune, hvilket dog ikke kunne overgå fredagens 32,0 grader målt i Ringkøbing-Skjern Kommune.
VARMESTATUS SØNDAG 📈
— DMI (@dmidk) August 9, 2020
Søndag den 9. august er nu årets hidtil varmeste dag med 32,4 gr. målt i Københavns- og Frederiksberg Kommune.
98% af landet = varmebølge
73% af landet = hedebølge
Varme- og hedebølgen dækker over 50% procent af DK og er hermed landsdækkende. pic.twitter.com/fCk29052Dx