Nygift par dræbt i voldsom ulykke på bryllupsrejse

Et par fra Utah i USA er omkommet i en trafikulykke på vej på deres bryllupsrejse, to uger efter de blev gift

Parret omkom på vej på deres bryllupsrejse. (Foto: Shutterstock)
Offentliggjort Sidst opdateret

Et nygift par fra Utah i USA er blevet dræbt i en bilulykke på vej på deres bryllupsrejse, efter bruden tilsyneladende er faldet i søvn i bag rattet, ifølge politiets hidtidige undersøgelser.

28-årige Amy Moffat og 30-årige Stephen Graham blev begge dræbt på stedet, skriver den amerikanske avis New York Post. Ulykken skete omkring klokken 19.30 søndag.

Avisen skriver, at ulykken skete efter at Amy Moffat faldt i søvn bag rettet i parrets store Ford F150. Det fik bilen til at styre til venstre, og Moffat overstyrede bilen i modsat retning, da hun vågnede. Det fik bilen til at rulle rundt, skriver avisen. Både brud og gom havde sikkerhedsseler på, men døde alligevel på stedet.

Parret var på vej på bryllupsrejse ved skisportsstedet og feriebyen Whistler i British Columbia, skriver New York Post.

God ven kørte lige bag parret

Ifølge Fox News kørte parrets gode ven Spencer Luczak i en bil lige bag parret. Tv-stationen har talt med øjenvidnet, der fortæller om ulykken:

– Shakespeare kunne ikke have skrevet det her. Jeg så dem bo sammen, køre på cykel sammen, smile sammen, grine sammen – og jeg så dem dø sammen, men de gik hånd i hånd gennem døden, og det giver mig en tro på, at de er stadig er sammen, siger Luczak til Fox.

Vennen fortæller videre, at han med det samme løb over til den forulykkede bil, men allerede inden da vidste, at de ikke ville klare den.

I forbindelse med det nylige bryllup, der blev holdt som en lille ceremoni for foden af Utahs bjerge, lagde Amy Moffat følgende opslag på Facebook:

– Til døden os skiller, skriver hun.

Powered by Labrador CMS