Stoppet med 81 stjålne kasser tomme flasker i varebil

Arkivfoto: Colourbox.
Udgivet Opdateret

Østjyllands Politi fik i nat kl. 00.42 anmeldelse om tyveri fra et udvendigt lagerareal ved Kvickly i Grenaa.

En hvid varebil samt flere personer var set gående frem og tilbage via et opbrudt hegn.

Kort efter standsede en patrulje den hvide varebil på Århusvej øst for Sdr. Homåvej. I bilen sad tre personer, en 42-årig herboende libanesisk mand fra Frederiksberg, en 42-årig dansk kvinde fra Aarhus samt en 27-årig italiensk mand.

I bilens bagagerum stod 81 kasser med tomme flasker, stjålet fra Kvickly i Grenaa. De førstnævnte er afhørt til sagen og løsladt, mens det lige nu undersøges, hvordan sigtelsen mod den italienske mand skal afgøres.

Powered by Labrador CMS