Stor ændring i Brugsen

Dagli'Brugsen åbner Danmarks første ubemandede dagligvarebutik

Kædedirektør Maria Beck-Tange, Dagli'Brugsen, er begejstret for den nye ubemandede butik i Sengeløse
Kædedirektør Maria Beck-Tange, Dagli'Brugsen, er begejstret for den nye ubemandede butik i Sengeløse
Udgivet Opdateret

Dagli' Brugsen i Sengeløse bliver Danmarks første ubemandede dagligvarebutik.

Det oplyser Coop Danmark i en pressemeddelelse.

Medlemmerne af Coop kan således nu besøge Dagli'Brugsen uden for normal åbningstid og selv købe ind af stort set alle dagligvarer i den ubemandede butik.

Butikken er normalt bemandet og åbent fra 7-21, og i en testperiode være ubemandet fra 5-7 og igen fra 21-22.

Men på sigt vil det være muligt at holde butikken åbent for medlemmerne i alle de timer, hvor den normalt er lukket.

- Vi har mange butikker i Dagli'Brugsen, der ligger i mange lokalsamfund med langt til nærmeste anden indkøbsmulighed. Med denne model kan medlemmerne lige smutte forbi butikken og hente mælk, pålæg og andre fornødenheder, som de står og mangler efter lukketid eller tidligt om morgenen, før vi normalt ville åbne, siger kædedirektør Maria Beck-Tange, Dagli'Brugsen og fortsætter:

- Det store perspektiv i løsningen er dog, at det kan give butikker ekstra omsætning uden ekstra omkostninger. Det kan være med til at sikre overlevelse for mange butikker, som er en livsnerve i mange lokalsamfund.

Bortset fra spiritus, cigaretter, håndkøbsmedicin og andre varer, der normalt kræver personlig betjening, kan man købe hele det normale sortiment i butikken.

Powered by Labrador CMS