Pludselig død

Davide Renne døde bare ni dage efter han blev ansat som kreativ direktør i stort modehus

Offentliggjort

Modeverden er blevet rystet efter et pludselig dødsfald.

Bare ni dage efter han blev ansat som kreativ direktør for Moschino er den italienske modedesigner Davide Renne død.

Han blev blot 46 år gammel, skriver det engelske medie BBC.

Ukendt dødsårsag

Årsagen til modedesignerens død er endnu ukendt. 

Men Moschinos moderselskab Aeffe oplyser, at der var tale om det de kalder "en pludselig sygdom".

Tidligere har Davide Renne været chef for dametøj hos Gucci.

Her arbejdede han i næsten 20 år.

Den italienske modedesigner Davide Renne er død
Powered by Labrador CMS