Lukket på grund af brunst

Det er simpelthen for farligt

Udgivet

Havde du planlagt en hyggelig gåtur i Marselisborg Dyrehave i weekenden, så må du lægge andre planer.

For fredag blev haven akut lukket.

Og den åbner først igen på mandag.

Brunst

Årsagen til den pludselige lukning er, at hjortene i dyrehaven er i deres følelsers vold.

De er i brunst.

Stanger

Det står på skilte på de låste låger ind til dyrehaven og på Natur & Miljø i Aarhus' Facebookside.

Det er for farligt for havens gæster at opholde sig i haven, mens hjortene er i brunst.

- Vi har fået flere meldinger om, at dyrene stanger i Dyrehaven. De er i brunst, og er derfor aggressive, men det er uvist, hvorfor de er særligt aggressive. 

- Af hensyn til sikkerheden lukker vi midlertidigt Dyrehaven indtil på mandag, hvor vi tager en ny vurdering, skriver  Natur & Miljø i Aarhus.

Powered by Labrador CMS