Savnet kvinde efterlyses med navn og billede

- Kig efter Janne

Udgivet Opdateret

Nordjyllands Politi går nu ud med navn og billede på den kvinde, som man er bekymret for og har ledt efter i Limfjorden og i havneområdet i Nørresundby sent mandag eftermiddag.

Der er tale om en 52-årig kvinde ved navn Janne Jensen.

Hun er gået hjemmefra i nedtrykt sindstilstand, og både familien og Nordjyllands Politi er bekymret for kvinden.

Søger i havneområde

Tidligere i eftermiddag oplyste Nordjyllands Politi til Nyheder.dk, at kvinden sidst var blevet set i en specifik del af havneområdet i Nørresundby.

Både Nordjyllands Politi, Nordjyllands Beredskab og Joint Rescue and Coordination Centre (JRCC) har ledt efter kvinden på havnen og i vandet.

Nordjyllands Politi appellerer  nu til offentligheden om hjælp til at finde kvinden.

Ring 114

- Vi beder borgere se efter kvinden i både Nørresundby og Aalborg, skriver Nordjyllands Politi på X.

Ring 114, hvis du ser eller har set Janne tidligere på dagen.

Janne er 1,52 meter høj.

Janne var iført en halvlang sort/blå Mosh-Mosh dunjakke og røde støvler fra Billi Bi, da hun forlod sit hjem.

Powered by Labrador CMS